Finder - Æbletræet

Finder

Fra Æbletræet, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fra Skrivebordet)
Finder
Finder
Billede:Finder icon.png
Udvikler: Apple Computer Corp.
Aktuel version: 10.5
Brug: Filsystembrowser
Licens: Kommerciel, proprietær, inkluderet i Mac OS X
Hjemmeside: Finder hos Apple

Finder er Mac OS X's filsystembrowser, Windows brugere kender det som "Stifinder". Finder navnet går helt tilbage til Mac OS 1 på den første Mac, men har idag ingen kode tilfælles med dens forgængere fra før OS X.

Man bruger Finder til at navigere rundt mellem filerne på harddisken.

Det er det første man ser når man starter sin Mac, og er i bund og grund det vigtigste at have styr på som bruger. Et godt overblik i Finder hjælper en til at bruge computeren effektivt, og til hurtigt at finde de ting man har brug for. For at lære mere om opbygningen af ens fil-hieraki bør man læse artiklen Systemets opbygning. Der kan man også læse om selve opbygningen af ens bruger-mappe i Finder.

Indholdsfortegnelse

Brugerflade

Finder i Leopard
Forstør
Finder i Leopard
Finder er altid tilgængeligt og ligger i baggrunden. En del af Finder er Skrivebordet, som er den flade som ligger bag alting og fylder hele skærmen.

Vinduer - I Finder bruges vinduer til at vise indholdet på ens harddisk. Det vil sige at de er en oversigt over indholdet af software på din Mac. Man kan åbne et vindue på 3 måder:

  • Ved at dobbeltklikke på harddisken øverst i højre hjørne på skrivebordet.
  • Ved at klikke på Finder-ikonet i Docken.
  • Ved at trykke tasterne ⌘-N mens Finder er det aktive program.

Vinduernes opbygning er som følgende:

  • Værktøjslinie - Øverst til venstre sidder en række knapper som kan hjælpe en i navigeringen rundt i fil-hierakiet. Hvis man højre-klikke på værktøjslinien og vælger 'Indstil værktøjslinie...', kan man indstille hvilke der skal være tilstede, og de enkelte knapper fjernes og tilføjes ved at trække dem til og fra værktøjslinien med musen. Det er op til den enkelte bruger at bestemme sig for hvilke knapper som man mest har brug for, og man bør da også prøve sig lidt frem og se hvad man bruger mest. Dog bør man have i baghovedet, at det skal være hurtigt og overskueligt. Man kan i værktøjslinien også trække mapper, filer og programmer derop, så man har hurtig og smart adgang til dem i alle vinduer (Det skal dog noteres at det er smartest med mapper!).
  • Søge-feltet - Øverst til højre sidder et felt som kan bruges til at søge igennem filerne på computeren. Dette bruger Spotlight til søgningen (Se ovenfor, under Menubaren).
  • Indholdsoversigt - I venstre side af vinduet kan man se en generel oversigt over mapper i Finder. Man kan også her selv bestemme hvilke som der skal vises, og det kan gøres ved at man trækker mapper til eller fra listen. Enkelte vigtige ting kan også tilføjes ved via menuen er gå ind i Indstillinger, og derefter Indholdsoversigt.
  • Oversigt - I det store felt nederst til højre, der ser man selve indholdet af ens fil- og mappe-hieraki. Man åbner ting ved at dobbelt-klikke på dem, og man kan også lave generel interaktion med de enkelte filer og mapper med ved at klikke og højre-klikke på dem. Selve oversigten kan ændres ved at gå op i Menuen under Oversigt, og vælge en af de tre øverste valgmuligheder. Også her er det op til den enkelte bruger hvilken man bedst kan lide. Indholdsoversigten kan dog sættes til at være forskellig fra hver enkelt mappe, så man for eksempel har en liste-oversigt i en mappe med mange filer, imens man har ikon-oversigt ('Som symboler', i menuen) i en mappe med få filer.

Skrivebordet

Skrivebordet er det bagerste på skærmen, det vil sige det nederste man kan se bag alle vinduerne. Det bruges næsten kun i forbindelse med fil-håndtering og man kan lægge sine filer og mapper herud, for hurtigt at kunne komme til dem (Specielt hvis man kombinerer det med at bruge Exposé). Skrivebordet bruges også meget til at personificere sin Mac, idet man kan skifte baggrunden på det. Dette gøres ved at højre-klikke på skrivebordet og vælge 'Skift baggrund til skrivebordet'.

Oversigt

Finders oversigts menu har altid været en der kan drille brugeren og det er der først blevet gjort noget ved i Mac OS 10.5 og er mærkeligt nok, den vigtigste opdatering i Mac OS 10.5.

For det første så husker den ens fortrukne oversigtsmåde i alle ens vinduer, hvor man i tidligere version, kunne opleve at den havde ændret dette i enkelte mapper. Dertil er der kommet CoverFlow til og selvom det ser mægtig flot ud, må vi dog her på redaktionen udtrykke at det ikke er særligt effektivt og en lidt unødvendig feature.

Indstillinger

En række indstillinger i Finder kan findes ved at gå ind under 'Finder' i menulinien, og finde 'Indstillinger'. De vigtigste ting er som følgende:

Generelt

Vis disse emner på skrivebordet - Alt der er aktiveret vises direkte på skrivebordet. Husk man kan altid se disse ting i side-fanen i Finder-vinduer.
Nye Finder-vinduer åbner - Her indstilles hvad der skal vises som standard når man åbner et nyt Finder-vindue.
Åbn altid mapper i et nyt vindue - Hvis den er aktiveret, vil deres åbnes et nyt vindue hver gang man åbner en mappe. Som modsætning vil vinduet bare opdatere til at vise indholdet af mappen.
Dynamiske mapper og vinduer - Her sætter man hastigheden hvorved for eksempel en mappe åbnes, når man holder en fil henover den, for at flytte den deri.

Mærker

Her kan man ændre navnene på de farver, som man kan give filer og mapper via 'Arkiv'-menuen. Derved kan man bruge farverne til at indikere filer som hører til ens Arbejde, Revisor, Vigtigt og så videre.

Indholdsoversigt

Her indstiller man hvilke ting som skal vises i Finder's kolonneoversigt, som findes i alle Finder-vinduer i venstre side. Husk at mange af disse ting kan man nå igennem 'Gå'-menuen.

Avanceret

Vis alle arkivendelser - Slås denne fra, vises endelser på filer ikke i Finder, såsom ".txt" eller ".jpg". Filerne har stadig endelserne, man ser dem bare ikke visuelt.
Vis advarsel, før papirkurv tømmes - En god sikring hvis man ofte kommer til at slette filer ved en fejl.

Endvidere kan man for Finder-vinduer ændre på hvordan mapper og filer skal fremstå. Dette gøres i menuen 'Oversigt' og derefter 'Oversigtsvalg'. Disse indstillinger kan ændres for hver enkelt mappe, og det vindue som er forest, med en pågældende mappeoversigt, er den som ændres. Det er dog værd at lægge mærke til at man kan bestemme om de indstillinger man sætter, skal gælde globalt eller kun for den pågældende mappeoversigt. Man kan indstille ikoners størrelse, skrift-størrelse samt placeringen af filers og mappers navne. Man kan også bestemme hvor tæt filer og mapper skal stå på hinanden, og om de skal sorteres automatisk.

Finder brug i praksis

Man kan en masse smarte ting i Finder, for at holde styr på ens filer, og navigerer rundt i dem på den mest optimale måde. Nedenfor giver vi et overblik over funktioner som kan være nyttige i dagligdagen.

Quicklook

En funktion i Mac OS 10.5, som gør at man hurtigt kan bladre igennem sine ting, uden at skulle åbne et seperat program dertil. Det kan aktiveres igennem værktøjslinien med det ikonet som ligner et øje, eller igennem space på tastaturet.

Smarte mapper

Smarte mapper er mapper hvis indhold automatisk oprettes ud fra dine kriterier. Endvidere er der ikke nogen deciderede filer i den pågældende mappe, det er kun en oversigt.

Smarte mapper oprettes ved at gå op under Arkiv-menuen, og vælge "Ny smart mappe". Derefter sætter man de kriterier der skal være til mappen, som kan være lige det man lyster. Efterfølgende trykkes på Arkiver-knappen, og der bliver spurgt om et navn på mappen, en placering i Finder, samt om den skal tilføjes til indholdsoversigten (Oversigten til venstre i alle Finder-vinduer).

Indholdet af en smart mappe ses ved at dobbeltklikke på den.

Som tips kan man bruger smarte mapper til at holde styr på alle de filer som er blevet oprettet dags dato, alle ens Keynote forlæsninger på hele harddisken eller måske samtlige dokumenter som man ikke har åbnet i mere end et år.

Dette kan bruges uhyre effektivt og hvis man kombinere det med farvemærker kan man nemt, rydde op og sortere sin ting i et snuptag.

Farvemærker

Farvemærker er visuelle indikatorer til filer og mapper. Højre-klikker man på en fil eller en mappe, så kan man sætte et farvemærke. Disse farvemærker kan man bruge til for eksempel at indikere hvilke filer som er vigtige (Rød måske?), eller dem som skal gennemgåes (Blå for eksempel), eller alle dem som måske tilhører ens kæreste (Violet..?).

Man kan ændre navne-koderne til de enkelte farver, under Finders indstillinger (Se ovenfor).

Spotlight

Spotlight er den globale søgefunktion til at lede efter filer, mapper, med mere, på ens harddisk. Spotlight og Finder er meget tæt integrerede, og bruger man megen tid i Finder, anbefales det at man læser Spotlight-artiklen igennem for tips.

Vi bliver nød til at gøre opmærksom på at spotlight ikke indeksere hele din Mac, men kun din hjemmemappe. Hvis man søger andre steder såsom ens bibliotek eller systemet, så skal man tvinge den lidt i den retning. Dertil bør man holde meget øje med hvor den søger, da den ofte starter med en bred søgning og ikke en direkte søgning i den mappe du har åbent.

Mappekommandoer

Mappekommandoer giver en mulighed for at sætte Automator-skripts fast på enkelte mapper, så de hele tiden er i funktion automatisk.

Først skal man aktivere mappekommandoer, og det gøres ved at man højreklikker på en mappe og vælger "Slå mappekommandoer til".

Derefter kan man højreklikke på mapper, og vælge "Vælg en mappekommado...", for at få adgang til en række prædefinerede kommandoer som Apple har lavet. Vil man dog hellere lave sin egen i Automator, så kan man istedet vælge "Automator".

Vælger man "Konfigurer mappekommandoer..." så kan man se en oversigt over de mapper som har kommandoer på sig, og samtidigt ændre på hvilke kommandoer som skal være associeret til hvilke mapper.

Downloadmappe

Hvis man bruger Internet meget, så resulterer det ofte også i at man ender med at hente mange filer ned. Oftest har man ens programmer sat til at hente alle filerne ned på Skrivebordet (Se ovenfor), men det kan være smartere at have en mappe liggende til filerne, så man altid ved hvor de er.

Derfor anbefaler vi at man opretter en mappe i sin brugermappe, og derefter kalder den for "Downloads" (Eller lignende, så man ved hvad det er). Derefter går man ind i de programmer som henter filer ned fra Internet, det kan være ens browser, FTP-klient, torrent-klient som eksempler. I disse programmer skal man via deres indstillinger sætte deres standard-mappe til downloads, til at være den nyoprettede mappe som du har lavet i Finder.

For at være endnu mere smart, så kan man også putte mappekommandoer på mappen (Se ovenfor). Man kan for eksempel sætte alle komprimerede filer til automatisk at blive udpakket, eller automatisk at få flyttet musik-filer ind i iTunes.

Henvisninger

Henvisninger fungerer ved at man laver et visuelt link til en fil eller en mappe, et andet sted i Finder. På den måde kan man nemt få adgang til en fil eller en mappe et andet sted, end hvor denne normalt ligger.

Man laver en henvisning ved at højreklikke på en fil eller mappe, og vælger "Opret henvisning". Denne henvisning kan man så omdøbe som man vil, og flytte den hvorhen man vil have den.

CD-brænding

Finder har indbygget mulighed for at brænde CD'r.

Man putter bare en tom CD ind i Mac'en, denne vil da vises på Skrivebordet, og man kan da trække de filer og mapper over på CD'en som man gerne vil have brændt. Når man er færdig, så går man op under Arkiv-menuen og vælger "Brænd disk".

Tips og tricks

  • I Mac OS X 10.4 og tidligere kan bede Finde om at få specifikke netværksdrev vist automatisk på Skrivebordet. Det kan man dog omgå ved én af følgende 3 måder:
1 Åben Script Editor. Denne ligger i AppleScript-mappen, i din Programmer-mappe.
2. Skriv følgende uden gåseøjne "volume mount "smb://server-navn/delt-drev-navn". For eksempel "volume mount "smb://peters computer/peters disk".
3. Test om din kode virker, ved at trykke på 'Start'-knappen. Disken vil da vise sig på Skrivebordet.
4. Gem koden som et program.
5. Tilføj programmet til dine opstartsemner, under Konti i Systemindstillinger.
  • Efter du har fået dit drev op på Skrivebordet, træk det da ind i dine opstartsemner, under Konti i Systemindstillinger.
  • Lav en henvisning af drevet ved at markere det, og vælg "Opret henvisning" under Arkiv-menuen. Denne henvisning kan man gemme et sted, og dobbelt-klikke på den når man skal bruge drevet. Da vil det automatisk blive fundet. Har man mange netværks-drev, er dette den smarteste måde, idet man kan lave en mappe med henvisninger til alle sine drev. På den måde har man hurtig adgang til dem alle, men kun når man lige har brug for dem.
  • "Springloaded-folders" - Hvis du skal flytte en mappe eller fil igennem en masse mapper, så kan du ved at flytte objektet hen over den mappe du vil ind i, vente et øjeblik, og så vil Finder efter et sekund åbne mappen for dig, på den måde kan du navigere rundt i hele dit filsystem. Du kan ændre hastigheden hvorved mapper åbnes, i Finder's Indstillinger.
  • Holder man alt-tasten nede mens man trækker, så vil det pågældende objekt blive kopieret istedet for bare at blive flyttet.
  • Holder man alt- og æble-tasten nede mens man trækker, så vil der blive lavet en henvisning det sted hvorhen man trækker.

Værd at vide

  • Hvordan får jeg Finder-vinduer til at være samme størrelse altid? - Det man skal gøre er, at lukke alle sine Finder-vinduer. Derefter åbner man ét vindue, sætter det til den størrelse det skal have, og lukker det derefter igen. For fremtiden har det den størrelse. Dette tip gælder også start-positionen for vinduer som åbnes.
  • Hvorfor kan jeg ikke se alle filer i Finder, f.eks. systemfiler? - I Finder er det ikke alle filer man kan se. Nogle er skjulte skjulte filer som er brugt af systemet, som man normalt ikke har brug for at interagere med, og derfor er de ikke synlige. Filer som er visuelt skjulte starter med et punktum (.), og derfor bør man ikke navngive filer med et punktum, da de i såfald vil blive usynlige for en! Hvis man er interesseret i at kunne se skjulte filer, kan man som avanceret bruger skrive følgende i Terminalen:
defaults write com.apple.finder AppleShowAllFiles TRUE
killall Finder

For at skifte tilbage, skriv:

defaults write com.apple.finder AppleShowAllFiles FALSE
killall Finder

For alternative metoder, se www.osxfaq.com.

  • Hvorfor opdateres min Finder ikke automatisk? - Mange ser ofte at ting der bliver hentet ned fra Internet på for eksempel skrivebordet, ikke bliver vist automatisk. Dette er en kendt fejl i Finder, og kan være meget irriterende, men det er der desværre ikke noget at gøre ved. Man kan dog håbe på at det bliver fikset i en fremtidig version af Mac OS X. En midlertidig løsning som virker for nogen, er at oprette en mappe, og derefter slette den igen.

Eksterne henvisninger

Personlige værktøjer