Huskesedler - Æbletræet

Huskesedler

Fra Æbletræet, den frie encyklopædi

Huskesedler
Apple Huskesedler
Billede:Huskesedlericon.png
Udvikler: Apple Computer Corp.
Aktuel version: 6.0
Brug: Notetagning
Licens: Kommerciel, proprietær, inkluderet i Mac OS X
Hjemmeside: Apples side om Mac OS X

Indholdsfortegnelse

Generelt

Huskesedler er et smart program der er virkeligt enkelt og ligetil, som bruges til at skrive små noter på. Det er desværre også et meget overset program, for de fleste. Huskesedler er faktisk bare nogle små stykker “papir“, som kan bruges fra alt til dosmersedler til tage noter i en forlæsning, og som man kan have klistret op på skærmen.

Det der gør at Huskesedler er så fantastisk, er at man behøver ikke at gemme sine små sedler til en fil på sin harddisk. Man lukker bare programmet og næste gang man åbner det, så er det hele genskabt, fra hvor man sidst stoppede. Endvidere understøtter det formatering af tekst, såsom farver og skrifttype. Man kan også gemme dokumenter i det og billeder så man hele tiden har det lige ved hånden.

Huskesedler i brug

  • Man kan have alt gemt i huskesedler. Man kan i princippet bruge det som en scrapbog, eller en avanceret visuel skuffe. Hvad som helst kan trækkes ind i en huskeseddel, hvor det da vil vises. Derefter kan tingene trækkes ud igen, og huskesedlerne virker derfor som en slags avanceret kopier-sæt ind funktion.
  • Man kan oprette lister med punkter i en huskeseddel, ved at trykke tasterne alt-tab.
  • Det som er i huskesedlerne når man afslutter programmet, det vil også være der næste gang programmet starter. Man behøver derfor ikke gemme noget.

Menulinien

De vigtigste punkter i de enkelte menuer, er som følgende:

Arkiv - Generelle punkter:

  • Ny seddel - Opretter en ny seddel.
  • Udskriv aktiv seddel... - Udskriver den valgte seddel.
  • Udskriv alle sedler... - Udskriver alle sedler.

Skrift - Skriftorienterede valg:

  • Vis skrifter - Viser det globale skriftvindue, som gør en istand til at ændre skriftttype, farve, skriftstørrelse m.m.

Seddel - Her kan man indstille de enkelte Huskesedler til at være:

  • Flydende vindue - Betyder at huskesedlen altid vil ligge øverst over andre programmer, hvilket kan være meget smart i mange situationer.
  • Gennemsigtigt vindue - Gør huskesedlen lidt gennemsigtigt, så øjene ikke bliver for tiltrukket at vinduet.
  • Brug som standard - Bruger den valgte seddels skrifttype og formattering til at være standarden for fremtidigt oprettede sedler.

Farve - Sætter baggrundsfarven på den valgte seddel.

Tips og tricks

  • Man kan tilføje Huskesedler til at starte op automatisk når Mac'n starter op, under Systemindstillinger. Samtidigt kan man sætte det til at være skjult fra start af, og på den måde har man det hele tiden liggende klart til noter, telefonnumre eller lignende.
  • Huskesedler eksisterer også som en selvstændig widget i Dashboard.
Personlige værktøjer